|
Portræt Hans Munck Andersen opfandt tidligt som fri studio-keramiker en særlig, stilskabende teknik med indfarvet porcelænsler, der rulles i tynde pølser og bygges op i skålforme til tre klassiske grundstørrelser, hvis mønstre og farvekombinationer gennem årene er blevet varieret i det næsten uendelige. Skønt Hans altid kun har brugt de samme farver, der kan tælles på to hænder. Disse skåle er blevet signaturen. Men i de seneste år har den erfarne keramiker givet sig selv lov til at eksperimentere videre med stentøjsleret. Nu modelleres det hvide ler nøje udtænkt og møjsommeligt op i egentlige, frie skulpturer, der giver mindelser om futuristisk arkitektur. Blandt andet. Nogle gange accentueres de hvide skulpturer af en blå-sort streg, hvis de da ikke ”splattes” til med farveprikker. Ikke helt tilfældigt, naturligvis. For der er intet i Hans' værk, der er tilfældigt. Dertil stiller han alt for høje krav til sig selv og sin kunst. |
|